Hvidsten Kro chords

[A]Sorte Halifax-maskiner hopped’ over klitterne ved[Hm] Søndervig
som pau[E]keslag fra BBC, som trækfugle der [A]jog forbi
lavt ind over Jylland med kursen sønden om H[Hm]obro
snart stod fald[E]skærme som hvide blomster mod den natbl?[A] ? ro
i kø[E]kkenet på kroen gik[D] alt sin vante[A] gang
Gudr[E]un bagte æggekage [D]mens hun stod og [A]sang
men[F#m] fra den 12. marts i ’43 var der ikke mer[E]e ro
på Hvidsten [A]Kro

For [A]da kom dr. Thorup og en fremmed ind i kroens skænk[Hm]estue
og sagde: ”Marius[E] Fiil, hvis du vil er du ham vi skal [A]bruge
der er containere med våben på markerne ved Allestru[Hm]pgård
de skal bringes ind til Ra[E]nders før tyskerne fornemmer hvad der fo[A]regår”
”Jeg skal[E] lige spørge Gudrun” var h[D]vad Marius [A]fik sagt
så var [E]Hvidstengruppen dannet og [D]London fik ko[A]ntakt
det[F#m] gik godt et år og så tog sorgen varig[E] bo
på Hvidsten [A]Kro

[A]Snart så var de fjorten og i familien Fiil tog all[Hm]e fat
og var der h[E]ilsen til Elias over BBC så var der bid i[A] nat
i 1943 var danskerne begyndt at vågne[Hm] op
sabotører sku??[E] ? bevæbnes, og det var Hvidstengruppe[A]ns job
de ly[E]ste op mod himlen, tre [D]hvide og en r[A]ød
en e[E]nkelt uopmærksomhed ku?[D] ?? vær’ den v[A]isse død
og [F#m]efter nattens arbejde var der en mellemmad eller [E]to
på Hvidsten [A]Kro

[A]Store sorte fugle over Jylland, sønden om [Hm]Hobro
faldsk?[E] ?rme på himlen hvide blomster mod den natbl[A]å ro
der lå tyskere i Randers, der lå tyskere ved Mariager[Hm] Fjord
de vidste der var n[E]oget galt men tørvegrave sletter alle s[A]por
de n?[E] ?ede ud til kroen når[D] flyene var[A] væk
på [E]loftet lå en faldskærmsmand og[D] rystede af[A] skræk
han[F#m] knugede sin giftampul og klyngede sig til en spinkel t[E]ro
på Hvidsten [A]Kro

[A]Faldskærmsmanden var frivillig, han var lydløs, han va[Hm]r rå
han kunne sprænge [E]broer så die Wehrmacht’s togtransporter gik[A] i stå
men han blev taget af Gestapo hos en kvinde som han faldt for og fik [Hm]lov
men giftam[E]pullen fik han ikke for de tog ham mens han s[A]ov
SS’[E] sorte bødler satte[D] tommelskrue[A]r på
og M[E]arius var røbet før[D] testiklerne blev[A] blå
ja [F#m]klokken den var slået før bornholmeren den slo[E]g to
på Hvidsten [A]Kro

[A]En morgen midt i marts blev kroen forvandlet til et [Hm]håb
der var st[E]øvletramp i gården, motorstøj og tysk komma[A]ndoråb
Gudrun stod i køkkenet, det bankede på den lav[Hm]e dør
”Heil Hitler![E] Hände hoch!” og Gudrun hvisked’ ”Åh Gud nej nu er [A]det lige før”
men M[E]arius han gryntede den g[D]amle fatal[A]ist:
”D[E]et går jo nok og Gudrun, lad [D]nu vær’ at væ[A]r’ så trist”
men[F#m] hun gøs for der var en hæslig lyd af en stikker de[E]r lo
over Hvidsten K[A]ro

[A]Så førtes alle fjorten ind til Århus, og så til[Hm] Horserød
Niels Fiil sagde til sin f[E]ar: ”Jeg tror det bliver vores[A] død”
Hvidstengruppen sad som gidsler i en gammel rød [Hm]barak
for nazisterne sk[E]u’ ha’ nogen at skyde for at holde folk [A]i skak
på D[E]agmarhus i København der blev [D]krigsretten[A] sat
og o[E]tte af dem dømtes til at[D] dø den næs[A]te nat
men[F#m] man hørte ingen gråd, nej de tog det med en iskold[E] ro
dem fra Hvidsten K[A]ro

[A]Da Marius forlod sin celle favned’ han en tysk so[Hm]ldat
og tilgav h[E]am og sagde: ”Du skal vide[A] at
det er ikke jer almindelige tyskere som vi har kæmpet[Hm] mod
nej, det er det on[E]de der har magten over jer og os” og tyskeren [A]forstod
i Ryv[E]angen til sidst, hvor de t[D]avse pæle [A]står
de o[E]tte af dem sang: ”Altid[D] frejdig når d[A]u går”
sol[F#m]en steg, ordren lød, så faldt de to og[E] to
dem fra Hvidsten K[A]ro

[A]I sommeren ’45 kom de atter hjem og fik den sidst[Hm]e ro
i en f?[E] ?llesgrav ved landevejen 100 meter nord for [A]kroen
og kører du forbi en dag så tøv en kende før du vid[Hm]ere ta’r
for det er ik[E]ke længe siden, og de gav det dyrebareste vi [A]har
denga[E]ng jeg var lille var j[D]eg der med min f[A]ar
da s[E]tod Gudrun stadigvæk og [D]gjorde æggekagen[A] klar
så[F#m]’n en vinteraften i den dybe stille natbl[E]å ro
på Hvidsten [A]Kro